En løsning på stillestående vand er Viegas nye drikkevandskoncept. Hygiene+ beskriver fordelene ved at implementere et tappeprogram i drikkevandsinstallationer. Det er udviklet med henblik på at forhindre forekomsten af fremmedelementer i rørføringen og fritage driftspersonalet for at foretage manuelle skylninger. Teknikken bag skyllesystemet består af en programmerbar enhed, der sørger for et simuleret forbrug på de installationer, som ikke er i brug. Eksempelvis på patienthoteller, ubrugte sygehusafsnit, hotelværelser, der ikke udlejes og skoler, der lukkes ned i ferieperioder. Hygiene+ integreres bl.a. med Viegas cisterne og installationsvæg, Viega Eco Plus, og Visign for Care Sensitive betjeningsplade, der desuden er berøringsfrie.
- Systemer med manuelle skylninger er ofte mangelfulde eller uregelmæssigt gennemført. Det er svært at styre, og der er sjældent mulighed for at beregne skylningerne og dermed omkostningerne. Et automatisk styret skyllesystem kan derimod fritage det ansvarlige driftspersonale for denne opgave, udtaler Finn Bøye Nielsen, nordisk direktør i Viega.
I følge en ny rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut, der bygger på målinger af forbrug og varmetab fra cirkulationsledninger, udgør varmetab fra cirkulationsledninger i de fleste varmtvandsinstallationer den største andel af det samlede energiforbrug. Derfor lyder anbefalingerne, at der anvendes systemer som rør-i-rør. Derved undgås cirkulationstab, der kan være op til 100 gange større end energiforbruget til opvarmning af det varme vand. Ved brugsvandsinstallationer i stigrør installeres cirkulationsrøret normalt parallelt med varmtvandsrøret, men Viega har nu i 10 år kunnet tilbyde et interessant alternativ i form af Viega Smartloop Inliner. Teknikken bygger på et rør-i-rør system med et fleksibelt cirkulationsrør monteret inde i varmtvandsrøret. Denne løsning reducerer energitabet væsentligt og sparer på både materialeforbruget og installations-omkostningerne. Løsningen er pladsbesparende og sikrer en stabil temperatur i hele stigrøret, hvilket ifølge FORCE Technology ligeledes kan være kimen til sundhedsskadelige bakterier i drikkevandet.
- En typisk dimensionering af en brugsvandsinstallation foregår ofte ved, at det antages, at samtlige rum i en ejendom er i brug. Står bare et enkelt rum tomt, vil der forekomme stagnation med mindre, der er installeret et automatisk skyllesystem. Spildevandsomkostningerne ved Hygiene+ koneptet er minimale, da der kun skylles, hvis der ikke har været et forbrug, udtaler Finn Bøye Nielsen, nordisk direktør i Viega.
Sammen med Smartloop Inliner teknikken og den automatiske skylning, sikrer man vandkvaliteten bliver bibeholdt. Det er muligt at styre cirkulationen centralt og sørge for de rigtige periodiske temperatursvingninger og skylninger. Det er endnu et godt valg i kampen for sund hygiejne, bedre miljø og ikke mindst fastholdelse af rent drikkevand.