Viega tager konsekvensen af Covid-19: Melder afbud til vvs-messer i 2021

ISH 2019 (Foto: Viega)

Birkerød, 7. sep. 2020

Viega har meldt afbud til vvs-messen i Odense og den internationale vvs-messe ISH i Frankfurt i 2021. Viega har besluttet ikke at deltage i nogen messer frem til sommeren 2021 af hensyn til medarbejdere og samarbejdspartneres sundhed.

Viega har besluttet sig for ikke at deltage i messer frem til sommeren 2021. Afbuddet omfatter VVS’21, der er planlagt til afholdelse i Odense den 21.-23. april 2021 og ISH, den førende internationale vvs-messe, der skal afholdes i Frankfurt am Main den 22.-26. marts 2021.

Efter en grundig vurdering af de involverede risici var den afgørende faktor for beslutningen Viegas ansvar som virksomhed over for medarbejdere og samarbejdspartnere.

"Den svingende og uforudsigelige udvikling af Covid-19 skaber en risiko, hvis konsekvenser det kan være meget svært at overskue. Det er derfor med tungt hjerte, at direktionen i Viega har besluttet sig for at annullere deltagelsen i alle messer frem til sommeren 2021", siger Kent Nielsen, nordisk administrerende direktør for Viega om beslutningen, og fortsætter:

”Vi følger nøje med i pandemiens udvikling og ønsker ikke at tage nogen sundhedsmæssige risici på vores medarbejdere og samarbejdspartneres vegne. Vi er meget kede af situationen og de konsekvenser, den får for vores samarbejdspartnere gennem mange år i event-industrien,” siger Kent Nielsen, nordisk administrerende direktør for Viega.

Tilbage
  • Om Viega

    Viega er ekspert i sundt brugs- og drikkevand i bygninger og er blandt verdens førende udviklere af teknologiske VVS-løsninger inden for installationsbranchen. Som en kvalitetsorienteret familieejet virksomhed med over 5.000 ansatte har virksomheden mere end 125 års erfaring inden for bygningsteknologi. Kernekompetencerne omfatter vedligeholdelse og videreudvikling af brugs- og drikkevandshygiejne, energieffektivitet, komfort og sikkerhed i bygninger. På ti lokationer rundt omkring i verden producerer virksomheden mere end 17.000 produkter og systemer.

Kontakt

  • Cori Natascha Johansen
  • Marketing Manager

Adresse

  • Viega A/S
  • Banevænget 13
  • 3460 Birkerød