De seneste år har budt på en stigning i antallet af registrerede legionellatilfælde i Danmark. En del af årsagen skal findes i bygningers rørnet, hvor overdimensionering og utilstrækkelig isolation kan være blandt årsagerne til, at legionellabakterien får ideelle vækstbetingelser.
Vand der tager evigheder om at blive varmt ved tappestederne, kan være resultatet af, at rørene i en ejendom er overdimensionerede og for dårligt isolerede. Det kan desuden være nogle af tegnene på, at rørene gemmer på et større og værre problem, nemlig en høj koncentration af bakterier.
Nærmere bestemt kan der være tale om den farlige bakterie legionella, som inden for de seneste år har givet et stigende antal danskere legionærsyge og krævet 59 ofre i 2017 og 2018.
”Legionellabakterien trives særligt godt i stillestående vand og ved temperaturer mellem 35 og 45 grader. Det kan blandt andet skyldes, at der er for lavt vandflow, og at rørene er dårligt isoleret” siger Søren Anker Uldum, der er fagchef for Bakterier, parasitter og svampe ved Statens Serum Institut.
Bakterien lever og formerer sig dog ved temperaturer mellem 20 og 50 grader, men fra 25 grader stiger vækstraten eksponentielt til et særligt kritisk niveau mellem 35 og 45 grader.
Ejendommes varmtvandsforsyninger er blandt de hyppigste smittekilder, når det gælder sygdommen med 250-300 registrerede tilfælde om året i Danmark. Det skyldes, at bakterien, der rammer dine lunger, smitter gennem forstøvet vand – ofte fra drikkevand eller i forbindelse med brusebad.
”Vi ved ikke præcis, hvor mange som bliver inficeret af de respektive smittekilder, men det varme vand i hjemmet er én af de mest fremtrædende,” siger Søren Anker Uldum.
Manglen på flow
Problematikken med lavt vandflow og varmt vand, der aldrig rigtigt når at blive varmt, kan produktchef Johan Sørensen fra vvs-producenten Viega nikke genkendende til:
Vandet, der kommer fra vandværk, er i Danmark af generelt meget høj kvalitet. Det er ved tilslutningen til bygninger, at det går galt.
”I mange bygninger er der problemer med vandets hygiejne, og det er ofte rørene, der er årsagen. Diameteren på rørene er dobbelt så stor, som den bør være, og så er rørene for dårligt isoleret. Det betyder, at der dels er for lavt flow, og at der er for højt varmetab,” siger Johan Sørensen.
Vandet får med andre ord længere opholdstider i rørene, og det skaber grobund for biofilm og legionellabakterier. Med varmetabet kan temperaturen mange steder falde til det kritiske spektrum mellem 20 og 50 grader. Dermed giver ejendommens vandforsyning legionellabakterien optimale betingelser for at leve og formere sig.
Samtidig har særligt ældre ejendomme typisk mange døde ender på rørnettet, hvor der ikke er gennemløb, og som kan forurene vandforsyningen. Det kan være et badekar, som sjældent bliver brugt, eller det kan være steder, hvor der tidligere har været tilkoblet en vaskemaskine, og hvor røret er proppet til.
”Det er afgørende at skære ind til benet for at undgå døde ender. Med gamle installationer er det vigtigt, at systemet trimmes, så røret fjernes fra dét sted, hvor der ikke er gennemløb og flow,” siger Johan Sørensen.
Vi brugte mere vand i gamle dage
I langt de fleste tilfælde vil problemerne forekomme i ældre bygninger. Foruden de døde ender lider ældre bygninger nemlig under det problem, at deres installationer er tilpasset et vandforbrug, som ikke længere er tidssvarende.
”Ved nybyg er der større frihed til at dimensionere rigtigt. DS439 viser, hvordan det skal gøres. Her er det altafgørende at dimensionere i forhold til en samtidighedsfaktor – i forhold til det aktuelle forbrug. Vi bruger nemlig i dag meget mindre vand, end vi gjorde for 30 år siden,” siger Johan Sørensen.
For blot 20 år siden brugte hver dansker i gennemsnit 200 liter vand i døgnet, mens tallet ifølge Danva var nede på 105 liter 2018. Det efterlader mange ejendomme med for store vandvarmere, hvor gennemstrømningen bliver for lille eller rør, som helt enkelt er overdimensioneret i forhold til de vandmængder, de i dag skal transportere.
”Hastigheden på vandet skal op over én meter per sekund, og det kræver i de fleste gamle ejendomme en komplet udskiftning af rørsystemet, hvor man lægger mindre rør ind for at få tryk og flow op,” siger Johan Sørensen.
En komplet udskiftning af rørsystemet er dog ingen garanti for at komme den høje koncentration af legionella i vandforsyningen endegyldigt til livs. I forbindelse med nybyg eller udskiftning er det nemlig altafgørende at benytte de rette materialer. For det første skal der anvendes de rette fittings for at undgå korrosion, der kan få selv rustfri rør til at ruste, og som skaber grobund for biofilm og legionella.
Dernæst anbefales rør af metal eller plastrør med iltspærre, da rør af gummi og plast uden iltspærre kan skabe vækstbetingelser for bakterier. I forbindelse med udskiftningen bør rør og fittings desuden opbevares i hygiejnisk forseglet emballage frem til monteringen, og så bør installationen tryktestes med luft og først gennemskylles med rent vand lige før ibrugtagning.
En alternativ og mindre bekostelig løsning er at lægge en mindre og fleksibel cirkulationsledning – en såkaldt inliner ind i stigledningerne – altså et rør i røret. Med den teknik bliver vandføringen indsnævret, flowet stiger, og det er muligt at reducere varmetabet mellem 20 og 45 procent.
Koldt vand skal være koldt
Isolering er ligesom rørenes diameter afgørende for at sikre god hygiejne i drikkevandsforsyningen. Det kolde vand skal helst være mellem 8 og 10 grader – højst 12 grader ved taphanen – og bliver det aldrig koldere end 20 grader, er årsagen sandsynligvis, at varmtvandsrørene er så dårligt isolerede, at de varmer rørene, der transporterer det kolde vand. Manglende isolering vil også medføre, at det varme vand er for koldt – og det er et faresignal.
”Er vandet lang tid om at blive varmt, og kommer det aldrig over 50 grader, så kan der være risiko for legionella. Kort sagt skal dit kolde vand være koldt, og dit varme vand være varmt,” siger Søren Anker Uldum.
Princippet lyder muligvis basalt, men det kræver god isolering, hvis temperaturen ikke skal falde til et kritisk niveau, når vandet transporteres over lange afstande.
Fremløbstemperaturen skal være over 55 grader for at minimere risikoen for legionella, og det er muligvis nemt at sikre rørene tæt på det punkt, hvor vandet pumpes ind i systemet, men i rørsystemets yderpunkter er det næsten umuligt at holde de temperaturer, hvis isoleringen er utilstrækkelig.
Den nemme løsning er ikke blot at pumpe endnu varmere vand rundt i de danske ejendomme. Da vi i Danmark ikke tilfører klor eller kemikalier til vores drikkevand, vil vand ved 60 til 65 grader få rørene til at kalke til – og det gør skaber betingelser for biofilm og dermed Legionella. Derfor er isoleringen særligt vigtig for at kunne holde den helt rette temperatur for at mindske risikoen for legionella og undgå at ødelægge rørene. Og det lader til at være svært. I hvert fald med tanke på en kedelig rekord, Danmark har sat. Hvis man sammenligner stigningen i registrerede legionellatilfælde, har Danmark en kedelig andenplads i Europa med flest registrerede tilfælde.
”Vi kan ikke med nøjagtighed sige, hvorfor vi har set en stigning i antallet af registrerede. Det er nok en kombination af flere faktorer. Sammenlignet med andre lande, skal man dog huske på, at vi kun kan sammenligne registrerede tilfælde, og i mange lande registrerer de ikke, eller også registrerer de på andre måder,” siger Søren Anker Uldum.
Uanset hvad, så ser vi en stigning af registrerede tilfælde i Danmark, hvilket betyder, at bygherren er nødt til at tage faresignalerne alvorligt, og sikre sig den rette rådgivning i forhold til materialevalg, dimensionering og isolering for at knække kurven og bremse stigningen af legionellatilfælde i Danmark.
